Lars Rebien afviser, at Novo Nordisk Fonden stikker af til udlandet af frygt for politisk indgreb

Det kom som lidt af et chok i fondsverdenen, da en ekspertgruppe med erhvervsmand Christian Frigast i spidsen midt i februar afleverede 58 forslag til, hvordan man kan rydde op i de mange danske erhvervsfremmeordninger og samtidig spare 3,5 milliarder kroner. Ekspertgruppen havde nemlig valgt at inkludere de milliardstore fradrag for uddelinger til almennyttige formål, som danske fonde nyder godt af, som et erhvervsfremmende tiltag og opstille forskellige muligheder for at skære i fradraget. I sidste uge kom så en historisk udmelding i Berlingske om, at Novo Nordisk Fonden i højere grad vil bruge de voksende finansielle muskler i udlandet, hvor fonden tjener 99 procent af sine penge. Men ifølge Lars Rebien Sørensen er Frigast-udvalgets rapport ikke årsagen til den historiske udmelding. Direkte adspurgt, om Novo Nordisk Fonden stikker af fra Danmark på grund af Frigast-rapporten, svarer Lars Rebien Sørensen: »Nej, det gør vi absolut ikke. Der er tale om en naturlig udvikling. Hvis man skal være relevant internationalt, er man også nødt til at være forankret internationalt. Man er nødt til at lytte til de behov, som bliver oplevet internationalt, og det er det, vi gør.« Danske interesser for øje i udlandet Lars Rebien Sørensen afviser også, at fondens nye strategi om, at hovedparten af den fremtidige vækst i uddelinger vil ske i udlandet, går imod danske interesser. »Jeg mener, at fondens bestyrelse er bedst til at varetage fondens formål. Og i den sammenhæng synes jeg ikke, at vi gør noget, som er i modstrid med danske interesser,« siger Lars Rebien Sørensen. Ekspertudvalget med Christian Frigast i spidsen fik tilbage i 2022 til opgave af den daværende socialdemokratiske regering at gennemgå de mange erhvervsstøtteordninger, der årligt sender omkring 40 milliarder kroner videre til erhvervslivet. Målet var oprindelig at spare i størrelsesordenen 3,5 milliarder kroner gennem såkaldte saneringer og bruge de frigjorte midler til at sænke arveskatten på virksomheder og gøre virksomhedernes forsknings- og udviklingsfradrag på 130 procent permanent. I kommissoriet for ekspertudvalget er fradrag for fondes almennyttige uddelinger og hensættelser ikke direkte nævnt, men udvalget har valgt at kategorisere fradraget skatteteknisk som en erhvervsfremmeordning. Ifølge rapporten er fradragene i dag den største erhvervsfremmeordning i Danmark, og de statslige omkostninger til ordningen løber årligt op i omkring 3,6 milliarder kroner. Der findes i dag i alt 10.000 fonde i Danmark, heraf er omkring 1.400 fonde erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende fonde ejer en eller flere virksomheder, men har samtidig som regel også et formål om, at en del af fondens overskud udbetales til almennyttige formål. Novo Nordisk Fonden er en erhvervsdrivende fond, som har til formål at eje virksomhederne i Novo Gruppen, det vil sige Novo Nordisk og Novonesis (Novozymes indtil årsskiftet 2023/24, red.). Derudover har fonden til formål at fremme menneskers sundhed og samfundets og planetens bæredygtighed, står der på fondens hjemmeside. Erhvervsdrivende fonde som Novo Nordisk Fonden henter en del af deres indtægter fra udbytte fra de virksomheder, de ejer. I Novo Nordisk Fondens tilfælde gælder det Novo Nordisk og Novonesis, men også de øvrige life science-virksomheder, som fonden har investeret i via sit holdingselskab. De indtægter bliver beskattet i form af selskabsskat i virksomhederne, før udbyttet udbetales til fonden. De danske selskaber under Novo Nordisk Fonden betalte 16,7 milliarder kroner i selskabsskat i 2023. En stigning på næsten otte milliarder kroner fra året før. Derudover tjener Novo Nordisk Fonden penge på at forvalte sin formue ved at investere eksempelvis i aktier, obligationer og ejendomme. Det kaldes kapitalinvesteringer, og afkastet heraf vil generelt være skattepligtigt for fonden med 22 procent. Udvalg peger på tre problemer De almennyttige fonde, der ikke er hovedejer af virksomheder, henter typisk alle deres indtægter fra kapitalinvesteringer og bliver derfor beskattet af alt deres afkast. For at animere fondene til at uddele penge til almennyttige formål har politikerne i sin tid indført et uddelingsfradrag, som kan nedsætte den skattepligtige indkomst i fondene, som blandt andet kommer fra de afkast, der kommer fra kapitalinvesteringer. Det er det fradrag, der nu er opstået diskussion om. Cirka en fjerdedel af Novo Nordisk Fondens indtægter stammer fra kapitalinvesteringer, og hvis ikke fonden uddelte milliarder til almennyttige formål, skulle fonden altså betale skat af den del af sine indtægter. Frigast-udvalget vurderer, at der er argumenter både for og imod en sanering af fondes fradragsmuligheder, og anbefaler, at politikerne laver en afvejning på baggrund af udvalgets overvejelser. Overvejelserne handler blandt andet om, hvorvidt den nuværende fondsstruktur og de fundatser, som bestemmer, hvad fondene kan gøre, trækker anvendelsen af offentlige midler i en anden retning, end hvis der ikke havde været fradrag. »Det skal ses i lyset af, at fondene i et vist omfang vurderes, at prioritere uddelinger på områder, der også kommer fondenes egne datterselskaber til gavn, idet de for eksempel kan støtte forskningsinteresser,« skriver ekspertudvalget i rapporten og tilføjer: »Uddelingerne kan samtidig også have en vis brandingmæssig værdi, som vil gavne de fondsejede virksomheder.« Samtidig konstaterer udvalget, at fondenes uddelinger »ikke er underlagt demokratisk kontrol«, og at andelen af uddelinger, der havner i udlandet, er steget fra fem procent i 2016 til 12 procent i 2021. »Borgere i Danmark får ikke nødvendigvis gavn af disse uddelinger, som de gunstige skatteregler understøtter,« konkluderer udvalget. Hvis politikerne ønsker at »sanere« fondenes fradrag, bør de ifølge udvalget overveje forskellige modeller, som eksempelvis at begrænse fradraget eller oprette en statslig pulje, som fondene skal søge medfinansiering fra, når de vil støtte almene formål. En direkte indtægt til statskassen En række store danske fonde, heriblandt A.P. Møller Fonden, Bitten og Mads Clausens Fond, som står bag Danfoss, Poul Due Jensens Fond, som ejer Grundfos, Lundbeckfonden, som ejer Lundbeck, Leo Fondet bag Leo Pharma og Carlsbergfondet bag Carlsberg, har sammen med Novo Nordisk Fonden sendt et brev til Frigast-udvalget. Her argumenterer de for, at det er en fejl at medregne fondenes uddelinger og fradraget for dem som erhvervsstøtte. »Fondene lægger ikke beslag på offentlige midler. Fondene skaber derimod provenu til statskassen, da fondene skaber arbejdspladser gennem fondenes uddelinger,« skriver fondene blandt andet. De afviser også, at fondene ikke er underlagt demokratisk kontrol. Kontrollen ligger ifølge fondslovgivningen hos fondsmyndighederne, som enten kan være Civilstyrelsen, eller når det gælder erhvervsdrivende fonde hos Erhvervsstyrelsen, som sikrer, at midlerne anvendes, som fondens stifter ønskede. Når det gælder fondenes uddelinger i udlandet, mener fondene, at Frigast-udvalget overser, at en meget væsentlig del af fondenes indtægter kommer fra udlandet, og kritiserer også, at udvalget ikke nævner fondenes støtte til globale projekter, kriser eller den globale klimadagsorden. Fondene fremhæver også, at den danske fondsmodel har betydet, at vi har kunnet bevare mange »store danske virksomheder i Danmark under dansk ejerskab, hvilket er stærkt medvirkende til velstanden i det danske samfund«. »Et selvmål« Lars Rebien Sørensen advarer om, at det vil få konsekvenser, hvis politikerne skulle ende med at beslutte sig for at beskære fradragene for uddelinger til almennyttige formål eller på anden måde prøve i højere grad at styre fondenes uddelinger. »Hvis man ønsker at beskære uddelingerne på en eller anden måde ved at klassificere efter, hvilket område de går til, eller hvilken geografi, der modtager dem, så kommer det til at påvirke den danske universitetsverden og uddelingerne generelt til akademiske institutioner,« siger Lars Rebien Sørensen. »Det synes jeg vil være lidt et selvmål at lave,« tilføjer han. Han henviser til, at fonde i andre lande ikke på samme måde er underlagt skattepligt, som det er tilfældet herhjemme. I Danmark er fondene omfattet af selskabsskat, ligesom modtagerne af uddelingerne betaler skat af pengene. Det gælder for eksempel de 9.500 forskere, der sidste år fik løn betalt via Novo Nordisk Fondens donationer. »I Danmark har man valgt en model, hvor fondene er underlagt selskabsskatteloven. Samtidig bliver pengene beskattet hos modtageren. Til gengæld har vi indført et skattefradrag for fondenes uddelinger, fordi man dermed ville tilskynde fonde til at dele penge ud. Det kan jo være snedigt nok,« siger Lars Rebien Sørensen. Reglerne for beskatning af fonde er en smule komplicerede. De fleste fonde i Danmark ejer ikke virksomheder, som Novo Nordisk Fonden for eksempel gør, men investerer i stedet deres formue i aktier i virksomheder, obligationer, ejendomme og andre værdipapirer. I princippet skal de beskattes af deres overskud, som andre selskaber skal. For at få pengene ud og gøre nytte for samfundet har politikerne imidlertid bestemt, at fondene slipper for at betale skat af de penge, der bliver doneret til almennyttige formål. Det er det, Lars Rebien Sørensen kalder snedigt. SF vil ændre reglerne Efter at have læst Lars Rebien Sørensens historiske udmelding om at øge uddelingerne i udlandet mener SFs ordfører, Simon Agersnap, at man fra politisk hold bør overveje at ændre reglerne for fondenes fradrag. Han mener blandt andet, at det kan diskuteres, om det er meningen, at fonde skal have fradrag for uddelinger i udlandet, og om det er på grænsen af formålet med fradragsordningen, at fonde som Novo Nordisk Fonden uddeler for eksempel forskningsmidler, som også bidrager til at opbygge et forskningsmæssigt økosystem til gavn for Novo Nordisk og Novonesis. Berlingske har spurgt erhvervsminister Morten Bødskov (S), hvad han mener om Lars Rebien Sørensens udmelding, og om han mener, at der skal saneres i fondenes fradrag. Erhvervsministeriet henviser til en pressemeddelelse, de udsendte, dengang de modtog anbefalingerne. Heraf fremgår det, at regeringen endnu ikke har taget stilling til ekspertudvalgets anbefalinger. https://www.berlingske.dk/virksomheder/lars-rebien-afviser-at-novo-nordisk-fonden-stikker-af-til-udlandet-af